mandag den 2. juni 2014

Mandag!!

Så blev det Mandag igen. Efter 4 fridage, synes jeg det var en smule hårdt da alarmen lød i morges 😁 Men op kom jeg da og Freja var heldigvis morgenfrisk. Så det var en dejlig start på dagen 💜
Lige nu sidder jeg og slapper max af i sofaen. Jeg kan dog ikke sidde her alt for længe. Jeg er håbløs bagud med både rengøring og vasketøj, fordi vi stort set ikke har været hjemme i de her 4 dage. Så det skal selvfølgelig klares i dag. 
Jeg håber dog også at solen titter ordentlig frem i løbet af dagen, så jeg kan komme lidt ud i haven. Jeg skal til bryllup på Lørdag og det kunne altså være dejligt med lidt farve på mine ellers ligblege ben 😉

fredag den 30. maj 2014

Tilbage på pinden. Sidste nyt

Jeg er blevet opfordret til at begynde at skrive lidt på min blog igen. Så jeg vil hermed gøre forsøget :) 

Det er jo virkelig lang tid siden, jeg sidst har skrevet herinde. Hele 6 mdr!!! 😱
Jeg føler bare slet ikke jeg har haft noget spændende at byde ind med, men det må der laves om på nu. 

Siden sidst er der sket en masse ting. I Januar startede jeg i en terapi gruppe sammen med andre der også lider af PTSD. Selvom jeg efterhånden har gået der i et godt stykke tid, synes jeg stadig det kan være svært og meget grænseoverskridende. Det med at åbne sig op for "fremmede" mennesker og fortælle hvordan man egentlig har det. Ja det er altså ikke lige mig. Men det er en god øvelse og forhåbentlig bliver jeg rigtig god til det før eller siden :)

Siden sidst er jeg også blevet Moster for første gang. Wup wup, hvor stort er det lige ❤ Jeg knuselsker allerede min lille niece, som forresten har fået navnet Mathilde :) 

Lige nu ligger jeg under dynen og vil snart drage mod drømmeland. Vi skal alle tidligt op i morgen, for vi skal til barnedåb hos en lille Emilia :)

I får selvfølgelig lige et billede af mig og min skønne niece Mathilde ❤

lørdag den 2. november 2013

Hvem har taget min baby pige?!

Tænker tit hvor min lille pige baby er blevet af?! 
Prinsessen herhjemme fylder snart 7 år og er bestemt ikke lille mere. Nu går hun i skole, er blevet selvstændig, høre højt musik og svare sommetider igen ;) 

Igår var hun til fest på sfo'en for første gang. Puha kan slet ikke forstå det. Det må næsten betyde at jeg også bliver ældre ;) 
Hun er dog stadig lige så skøn og pragtfuld, som hun altid har været <3 
Hun er (næsten) altid glad, hjælpsom, smilende og klog på mange ting. 
Åh hvor jeg elsker dem tøs!!! 


tirsdag den 1. oktober 2013

Nu er jeg tilbage 😊

Undskyld den stilhed der har været på bloggen det sidste stykke tid. Synes bare der har været så meget. 

For en uge siden var jeg til kontrol på Køge Sygehus, grundet gigten. Desværre gik det ikke helt som forventet. Mine blodprøvetal viste at gigten var meget aktiv, specielt i knæ og albue. Så istedet for den gamle medicin, fik jeg noget nyt. Før var det en sprøjte, jeg skulle tage hver anden uge. Nu har jeg fået sådan en man skyder ind i låret/maven ( hvad er det nu sådan en hedder?? 😏) 
Jeg fik valget mellem at komme ned og få medicinen på sygehuset, eller gøre det selv. Gider ærligtalt ikke tage turen hele vejen til Køge hver anden uge, så jeg klare den selv. Det skal selvfølgelig også nok gå 😊

Vil fortælle noget som jeg finder yderst pinligt for mig, men som desværre er en nødvendighed. Jeg skal have hjemmehjælp. 
Altså ikke hvor der kommer herhjem for at bade mig, og tørre mig efter toiletbesøg. Men en der kommer en gang hver 14. Dag og støvsuger og vasker gulv. Jeg er slet ikke stolt af det. Men pga gigten, er det desværre blevet en nødvendighed. 

Udover det kommer der også til st ske nogle andre ting i mit liv snart. Måske heller ikke noget, jeg kommer til at være særlig stolt af 😉 Men alt det, skal i nok få afvide 😊

Til sidst et billede af solstrålen i mit liv 💜💛💙

mandag den 16. september 2013

Weekend.

Håber i alle har haft en dejlig weekend :) 
Her er vores weekend forløbet stille og rolig. 
Fredag stod den på Disney Show, Vild med dans og slik. Det endte med at både mig, Freja og Martin faldt i søvn på sofaen og først vågnede i løbet af natten ;) 
Lørdag var der lidt praktiske projekter der skulle klares. For nogle uger siden fandt jeg en brugt Trip Trap stol til stor strald. Jeg så mit snit til at snuppe den med hjem på cyklen, for var sikker på den kunne blive rigtig pæn igen :) Sådan en stol er jo ikke ligefrem billig. Så når muligheden er der for at få den gratis, kan man lige så godt slå til :) 
Den er blevet slibet og lakeret en enkelt gang. Glæder mig bare til den er helt færdig og klar til brug. 

Søndag stod den bare på ren afslapning, med både Min søsters børn og Krummerne i fjernsynet! :) 

Stolen før slibning :)

torsdag den 12. september 2013

Madpakke

En madpakke skal der til når man går i skole, og derved skal yde noget :) 
Jeg har smurt denne madpakke til Freja til i morgen. 

tirsdag den 10. september 2013

Mit hjem vol 1

Synes lige jeg vil vise mit lille hjem frem. Har boet her i over 1 år, men alligevel er der hele tiden noget der kan laves om synes jeg :) 
Jeg rykkede om i stuen for ca en måned siden. Før stod sofaen midt i stuen, med ryggen til terrassen :) 
De andre rum kommer i et andet indlæg.