mandag den 2. juni 2014

Mandag!!

Så blev det Mandag igen. Efter 4 fridage, synes jeg det var en smule hårdt da alarmen lød i morges 😁 Men op kom jeg da og Freja var heldigvis morgenfrisk. Så det var en dejlig start på dagen 💜
Lige nu sidder jeg og slapper max af i sofaen. Jeg kan dog ikke sidde her alt for længe. Jeg er håbløs bagud med både rengøring og vasketøj, fordi vi stort set ikke har været hjemme i de her 4 dage. Så det skal selvfølgelig klares i dag. 
Jeg håber dog også at solen titter ordentlig frem i løbet af dagen, så jeg kan komme lidt ud i haven. Jeg skal til bryllup på Lørdag og det kunne altså være dejligt med lidt farve på mine ellers ligblege ben 😉

fredag den 30. maj 2014

Tilbage på pinden. Sidste nyt

Jeg er blevet opfordret til at begynde at skrive lidt på min blog igen. Så jeg vil hermed gøre forsøget :) 

Det er jo virkelig lang tid siden, jeg sidst har skrevet herinde. Hele 6 mdr!!! 😱
Jeg føler bare slet ikke jeg har haft noget spændende at byde ind med, men det må der laves om på nu. 

Siden sidst er der sket en masse ting. I Januar startede jeg i en terapi gruppe sammen med andre der også lider af PTSD. Selvom jeg efterhånden har gået der i et godt stykke tid, synes jeg stadig det kan være svært og meget grænseoverskridende. Det med at åbne sig op for "fremmede" mennesker og fortælle hvordan man egentlig har det. Ja det er altså ikke lige mig. Men det er en god øvelse og forhåbentlig bliver jeg rigtig god til det før eller siden :)

Siden sidst er jeg også blevet Moster for første gang. Wup wup, hvor stort er det lige ❤ Jeg knuselsker allerede min lille niece, som forresten har fået navnet Mathilde :) 

Lige nu ligger jeg under dynen og vil snart drage mod drømmeland. Vi skal alle tidligt op i morgen, for vi skal til barnedåb hos en lille Emilia :)

I får selvfølgelig lige et billede af mig og min skønne niece Mathilde ❤